Den første dag er en besøgsdag af ca. en til en en halv times varighed. Ofte vil I komme kl. 9 den første dag. Dette aftales nærmere med personalet inden opstart. Det tager 2 til 3 uger for dit barn at vænne sig til sin nye hverdag, sæt derfor denne tid af og forvent at der eventuelt kan opstå en efterreaktion når der er gået et par måneder.
Du kan muligvis opleve at dit barn har en del sygedage efter opstart. Der er mange nye bakterier, selvom vi gør vores bedste for at holde det nede. Især i vuggestuen, hvor børnene ofte smager på alting er det svært helt at undgå. Det kan derfor være godt at have lidt ferie eller omsorgsdage på kontoen når dit barn starter.